Privat Læsevejledning og Motorisk Team, har startet et virkelig spændende samarbejde op.
Vi vil tilbyde intensive og strukturerede forløb til elever i læsevanskeligheder, hvor vi kombinerer veldokumenteret læseundervisning til både ordblinde og elever i andre læsevanskeligheder med sensorisk og motorisk træning, med det formål bl.a. at forbedre indlæringsevnen.
Når vi supplerer læseundervisningen med motorisk træning, kan barnets kropslige uro nedsættes og det overbelastede sansesystem kan beroliges mens den motoriske udvikling styrkes med fokus på balance og rytme.
Disse vigtige motoriske færdigheder understøtter den faglige læring, og vil øge barnets indlæringsevne og arbejdshukommelse – begge dele afgørende deleelementer i læseprocessen.
På bare en time fik en af mine søde elever både intensiv læseundervisning og blev screenet for motoriske udfordringer. Hun har fik øvelser med hjem, og vi glæder os alle til de næste gange, hvor vi dykker dybere ned i, hvordan den bedste træning og undervisning tilrettelægges for netop hende fremadrettet.
Vil du høre mere om dette særlige kombinerede forløb, så kontakt os helt uforpligtende.